Borreminne hovedside

Borreminne hovedside

Om Borreminne

Årgangene

Hefteinnhold

Register

Søk

 

Bastøy skolehjem

Av Svein Bugge

I de to foregående utgaver av Borreminne har jeg skrevet om øya og skolehjemmet på Bastøy. Tilbakemeldingene på dette har vært positive, men jeg har også opplevd at noen har påpekt ting som ikke har vært korrekt gjengitt. Mye av det jeg har samlet om Bastøy bygger på samtaler med mennesker om det de har opplevet for svært mange år siden. Detaljer ved det de forteller kan derfor naturlig nok, avvike noe fra andre opplevelser. Noen av de "guttene" jeg har snakket med erindrer jo også ting de opplevde i meget ung alder. Jeg ber om forståelse for at de beretninger som fortelles, derfor kan avvike fra det andre mener å huske.

Guttene på Bastøy - Klikk for å forstørre

Guttene på Bastøy, samlet og klar til innsats på øya. Bilder er tatt av fotografene Berg & Høeg, Horten

Denne gang har jeg funnet frem til stoff som beskriver deler av den tiden guttehjemmet eksisterte, blant annet reglementet som ble skrevet i 1900 da den første gutten kom til øya. Videre har jeg tatt med et utdrag fra Mikael Stolpes bok. Det er nærmest groteske forhold som beskrives i denne boken.

REGLEMENT
for Bastø Skolehjem, stadfæstet ved Kgl. Resolution af 6. Oktr. 1900

§ 1
Skolehjemmets Formaal er at virke som Opdragelsesanstalt for forsømte Gutter.

§ 2
Dette Formaal søges naaet ved passende Undervisning og Arbeide og i det Hele ved en kristelig Aand ledet Opdragelse.

§ 3
Optagelse i Skolehjemmet sker i Henhold til Lov af 6. Juni 1896 om forsømte Børns Behandling og er betinget af, at vedkommende Gut ikke er Idiot eller lider af nogen smitsom Sygdom eller legemlig Svækkelse, der gjør ham uskikket til Deltagelse i legemligt Arbeide.

§ 4
Ved siden af Gutternes Skoleundervisning og Oplærelse til legemligt Arbeide sørger Skolehjemmet for deres Bespisning, Beklædning og Pleie i det Hele taget.

§ 5
Diciplinen inden Skolehjemmet søges overholdt først ved kjærlig Paamindelse, og hvor denne ikke hjælper, ved alvorlig Irettesættelse. Hjælper heller ikke denne, anvendes følgende Midler, alt efter Forseelsens Beskaffenhet eller dens Hyppighed:
1. Tab af Begunstigelser eller Udmerkelser.
2. Indskrænkning i de Fordele og Friheder , som i Almindelighed er Gutterne tilstaaede .
3. Mere eller mindre fuldstændig Adskillelse fra de øvrige Elever saavel under Arbeide, Maaltider og Fritider som og om natten. Indsættelse i lys Celle kan ske for en Tid av indtil 14. Dage.
4. Legemlig Refselse med Slag af Birkeris, indtil 12 Slag paa den blottede Bag.

§ 6
Ingen af disse Refselsesmidler skal anvendes uden efter Bestyrerens Bestemmelse og under ingen Omstændighet til Skade for Elevens Helbred.

§ 7
De nærmere Bestemmelser vedkommende Skolehjemmet og dets Drift afgives af Kirke- og Undervisningsdepartementet.

 [ Toppen av siden ]

 

Under loven

I en roman som ble utgitt i 1907 beskrev en av Bastøys lærere forhold som på denne tiden etter hans mening eksisterte rundt skolehjemmene. Dette er en rå og utilslørt beskrivelse av livet til en skolehjemsgutt ved navn Jan Vik. Boken het "Under loven" og læreren skrev denne under pseudonymet Mikael Stolpe. Det bilde Stolpe tegnet var dystert, og boken vakte stor oppmerksomhet. Påtalemyndigheten ble koblet inn, og det ble iverksatt rettslig forundersøkelse. 

Selv om man her utelukkende holdt seg til lærerens forklaringer, ble det avslørt forhold som samtiden fant under enhver kritikk. Forholdene som ble beskrevet synes å ha vært normale i årene fra 1895 til 1907 i de tre guttehjemmene som undersøkelsen omfattet. Jeg vil presisere at dette på ingen måte preget guttehjemmet i senere år. Selv om det fremdeles ble gitt korporlige avstraffelser, skjedde dette under bedre kontroll, og det opphørte helt i sin organiserte form allerede under siste krig. Avsnittet jeg har valgt er et av de hardeste i boken, men siden dette ikke er blitt tilbakevist i den rettslige forundersøkelsen, må man kunne anta at dette beskriver noe som faktisk har skjedd.

Mange aktiviteter på Bastøy. Guttene fikk også skredderopplæring. 
Foto: Berg & Høeg, Horten

Skredderopplæring - Klikk for å forstørre

 

 [ Toppen av siden ]

"Jeg vil ikke ha noget ris", ropte Jan rasende. Men da lo direktøren. –Nei, det skal du faa meg til å tro. Nu har jeg hat gutter i hundrevis, men jeg har endnu ikke truffet nogen som vil ha denslags. –Men hvordan er det Nilsen? Det er vist enkelte som har faat alikevel? Nilsen lo sterkt og høirøstet: "Det har hændt, direktør, det har hændt". Jan ble rent fortumlet. Der stod to svære mænd og ville piske ham som en hund, mens de gjorde vitser og moret sig. Han kjente i det samme en næve i nakken og sprang til for at fri sig. 

Men næven i nakken løftet ham op og rystet ham som en uldsæk. Direktøren stod og saa paa og smilte: "Naa da. Forstaar du ikke, at dersom du gjør motstand, saa faar du dobbelt", sa han. Jan ble tatt med, og uten at han egentlig kunde huske hvorledes, befandt han sig med nedknappet bukse og opkitlet skjorte foran et stort bord, mens Nilsen stod paa den anden side av bordet og holdt hans hænder. Han saa at direktøren ganske rolig tok frem nogen ris. 

Det kunde da ikke være meningen at slaa ham med disse, - en 3-4 bjerkepisker av mer end mandshøide, omsurret med en hyssing. Direktøren knyttet hyssingen av to ris, valgte ut to pisker av det ene og en av det andet, la disse tre sammen og knyttet hyssingen om. Da han var færdig, slo han et sterkt slag i luften, smilte litt til Jan, idet han gik henimot ham: "Dette blev bra det, gut", sa han. Jo, det var nok meningen.

Jan saa direktøren hæve sit vældige ris over hodet, saa hvor hans ansikt blev hardt og sterkt, hørte piskene hvine i luften – det var som hans hele nederdel døde og blev isende kold for i næste øieblik at føle tusenvis av gloende jernstykker bli boret ind i sitt lægeme og brændte ham. –Man fik ikke tid til at kjende paa det længer, for igjen hørte han hvinet i luften og et svup mot sin egen krop. Denne gang syntes han piskene suget seg ind i hans kjøt, dypt, dypt ind. Tvinget sig rundt og fik tak i kjøttrævlene som om de spandt ut av ham, svup, svup, svup... 

Han skjønte nu at han maate dø. Alle helvedes onde aander var kommet ind i ham, alle steder var de og de brændte, bet og kloret i hans indvolder - svup - svup - svup. Det nyttet ikke, han sank sammen... Direktøren holdt inne. "Du som var saadan kar bør da skrike rimelig. Det er ikke skapende mening i saan laat lel". "Jeg har ikke skreket", ropte Jan i sidste kraft og raseri. Men i det samme visste han at han selv ogsaa hadde hørt et forskrækkelig skrik og brøl, men var det mig, spurde han sig. "Aa, var det mig?" Han visste det ikke. Han saa med store, redde øine på Nilsen, der fremdeles holdt hans hænder. "Var det mig? Aa, var det mig", ropte han høit. Han fik intet svar.

I samme øieblikk følte han skjændselen og ydmygelsen. I et nu samlet han sin tobakstygge og spyt og sendte Nilsen det midt i ansigtet. Han saa Nilsen glippet med øinene og tørre sig med armen, og vilde til at haanle, men saa blev han grepet og inden han sanset sig laa han nesten nøgen paa bordet. Atter hørte han hvinet av piskene, men da mistet han pusten og følte at hjertet standset. Slaget hadde truffet ham mellem skuldrene. Han hørte mange, mange hvin. 

Var det en hel dag han hadde hørt paa denne fæle, redselsfulde hviningen? og det var det skrækkeligste av alt - det hvinte inne i hans hode og banket derinde, og øverst i hodet kjendte han noget koghedt, bløt noget - men det hvinte ustanselig. "Aa Gud, la det ikke hvine saa – Aa Gud, la det ikke hvine saa". Saa hørte han direktøren si: "Er han besvimet?". "Langt i fra", svarte Nilsen i likegyldig tone. Jan grundet paa hvem de talte om. Men saa kom det i befalende tone: "Reis dig op". Jeg er altså fri, men hvorfor da ligge paa denne glohete jernplaten, tenkte Jan og for op. "Se nu er gutten blit lettvindt og lydig", lo direktøren. "Ja, den bjerkesaften er vidunderlig medicin".

Jan hverken svarte eller tænkte paa det direktøren sa. Han maatte bare faa bort det som brændte ham paa ryggen. Han grep bakover, men fik kun tak i sin egen, nøgne krop. Han vred paa sig, og det han kunde se var blodig og forslaat. Saa tok han paa ryggen sin med begge hænder, de blev ogsaa blodige. Han saa paa dem en stund - fjollet. Saa rakte han dem frem med den indre, blodige haandflate vendt opad, nærmet sig direktøren et par skridt og saa paa ham med spørgende rædsel i øinene, stille som halvt ubevisst, mens et par jamrende hulk banet sig vei, vendte han sig mot Nilsen med armene i samme stilling og tilbake igjen mot direktøren, imens han et par ganger hurtig saa ned paa sine egne fremstrakte hænder: "Se", sa han med gru og jammer i stemmen. 

Men da brast baade direktøren og Nilsen i latter. Især Nilsen lo saa taarene trillet: "Aa nei, aa nei, aa nei", sa Jan med barnestemme, men liksom fraværende - det mindet om en cloroformpasient. Pludselig for det et bevissthetens drag over hans ansigt - han sank sammen paa gulvet, blodig og nøgen - og brast i bitter graat.

Som et apropos til fortellingen om opprøret som skjedde på hjemmet i 1915, finner jeg det på sin plass å vise hva Gjengangeren skrev om dette dagen etter, 21. mai 1915. Jeg har så langt mulig gjengitt dette i avisens daværende rettskrivning.

 [ Toppen av siden ]


Brand paa Bastø Skolehjem
30 - 40 gutter i oprør
Militære til assistance

Torsdag aften rømte 4 gutter fra Bastø skolehjem. De tilbragte natten i det frie, men gik tidlig igaar morges ind i et av hjemmene. Her ble de hentet av lærere og gik saa til sine hjem. Bestyreren hadde git ordre til, at de skulde arresteres; men dette var ved en misforstaaelse ikke gjort. Igaar morges stillet de sammen med de andre gutter, men da de skulde gaa til arbeide, negtet de, og de tok helt kommandoen fra lærerne. 30-40 gutter sluttet seg til dem. 

Lærerne maatte da ved 3-tiden rekvirere politiassistance, og 3 konstabler satte over. Guttene hadde da samlet sig ved kirkebygningen og var bevæbnet med sten, økser, hammere, hakker, kniver og kroketkøller. Det gik rygter om, at de ogsaa hadde skaffet sig skytevaaben. Politifolkene ble mottatt med stenkast, men kom dog helt ind paa dem og følte at tale dem tilrette. Andet hadde de heller ikke at gjøre; for de var praktisk talt ubevæbnet. Imidlertid fik en av konstablene et fait af en kniv over haanden og en fik kølleslag mellem skuldrene, mens en av lærerne fik en sten i ansigtet. 

De maatte trække sig tilbake, og guttene drev dem og lærerne nedover mot bryggen. Her stod de, da politiassistenten, som hadde faat en torpedobaat til hjælp, kom. Torpedobaaten skjøt to skarpe flammeskud, og da sprang guttene sin vei. De ropte "til laaven". Fra torpedobaaten sprang kapteinerne Nielsen og Bergersen med skarpladte revolvere og fire gaster med skarpladte gevær opover saa fort som mulig for at hindre ildspaasættelse. Desværre kom de forsent.

Gutterne hadde gjort indbrudd hos en lærer og stjaalet fyrstikker og cigarer. De røkte alle inheftelig og sprang til laaven, hvor de satte ild paa. I det tørre høi tok ilden fat, og snart stod hele laavebygningen i lys lue. I første etage var rum for husdyrene og derfor maatte al kraft sættes paa at faa disse ut, saa forfølgelsen av gutterne maatte utstaa. Det lykkedes at bringe baade kjør og hester og griser ut. De blev sluppet i skogen. Gutterne hadde set sit snit til at faa kuttet telefonledningen. Den blev dog i en fart repareret. 

Panserskipet "Norge" - Klikk for å forstørre

Panserskipet "Norge" ble satt inn mot guttene. 
Foto: Marienemuseet.

Der kom 20 mand fra panserskibet "Norge" under kommando av kaptein Hegstad, og man gik igang med at søke ildens videre utbredelse hindret. Det lykkedes efter store anstrengelser. Skogen var flere steder antændt, antagelig av gnister fra fjøset; (Enkelte mente, at ilden paa skogen ogsaa var paasat av gutterne) men den ble fort slukket. Laaven brændte helt ned. 1ste etage var av en mur, men 2den av træ, liksaa et tilstøtende skur, hvor landbruksredskaperne opbevaredes. 

De strøk med. Endel av de gutter som ikke deltok i optøierne, var med paa redningsarbeidet. Imidlertid foretok kapteinerne Nielsen og Bergersen sammen med en gast et streiftog indover skogen. De avfyrte endel flammeskud og drev gutteflokken foran sig til øens sydligste punkt. Allerede ved skogens begyndelse hadde man faat tak i to, som sat paa utkik og gav plystresignaler til sine kamerater. Paa et lite nes paa sydsiden hadde der samlet sig 24-26 gutter, da et par skarpe skud suste over hoderne paa dem, og kommandoen "hænderne i veiret" lød. 

De fleste strak straks hænderne op, et nyt skud fik efternølerne til at gjøre det samme, og mens kaptein Nilensel og en orlogsgast stod med vaapen rettet mot flokken, undersøkte kaptein Bergersen hver enkelt og fratok dem ethvert vaapen. En av dem ytret ønske om, at kaptein Bergersen skulde kysse ham på det sted, der ryggen mister sit ærlige navn; men forresten fant de sig i skjæbnen. Under kommando kom gutterne marsjerende paa to geleder tilbake. De blev alle sat i arrest. Lederne var tidligere sat i arrest. Det var N.B. og A.J. (Gjengangeren brukte her guttenes fulle navn, red. anm.). 

Fra de panserskibe som i øieblikket er her, blev det sendt 100 mand. Disse fik i opdrag i linie at gaa gjennem skogen fra nord til syd ofr at fakke de resterende 6 gutter, som fremdeles var paa frifot. Kadetterne kom og deltog i eftersøgelsen, og politimesteren kom personlig tilstede. Da man tænkte sig muligheten av, at gutterne kunne komme sig helt væk fra øen, gik en torpedobaat og 2 undervandsbaater i flere timer rundt øen, likesom to hydroaeroplaner kredset rundt den. 

Idet vi igaar aftes drog fra Bastø hadde en gast fakket en av guttene. Bestyreren av skolehjemmet var paa forretningsreise i Kristiania. Han reiste ind torsdag. Da var alt rolig, intet tydet paa, at her var noget planlagt. Vi talte med bestyreren som da han hadde faat melding om de 4 gutters rømning, straks han hadde reist hjem. Han fortalte at hjemmet nylig hadde faat en tatergutt, og han antog, at denne var hovedmannen, hvad han allerede hadde faat bekræftet av lærere. 

Mot denne gutts indsættelse paa hjemmet hadde bestyreren forgjæves protesteret. Da bestyreren reiste var alt rolig, 17de mai hadde man feiret, og gutterne hadde satt pris paa de præmier, de ved den anledning i kappestrid hadde vunnet. Derfor kom dette saa overraskende pludselig. Som det vil erindres, brændte ogsaa laavebygningen ned 18de august 1913, dengang var ogsaa ilden paasat. Bestyreren forhørte igaar aftes gutterne, en for en. Herunder kom det frem, at det var N.B. som hadde sat paa laaven til trods de andre gutters protest. 

De mindedes branden for 1 ½ aar siden. Inat har det gaat militærvakt utenfor det lokale, hvor gutterne sat i arrest. I løpet av aftenen fik man fat i 4 til, av de oprørte gutter. Kun en liten gut savnedes, da det var mørkt. Han har ikke mat, saa lenge varer ikke hans frihet. De tre hovedmænd sitter fremdeles arrestert på Bastø. Hvorvidt de vil bli overflyttet til fængselet her i byen er endnu paa det uvisse. Iformiddag er det militære vagthold indratt.

Et par dager etter denne episoden hadde Gjengangeren et notat om hendelsen:


Bastø-affæren

Lørdag aften kom den siste av gutterne tilrette. Han forklarte selv at han hadde søgt skjul i kjælderen til et av hjemmene. Han blev nemlig red da militæret kom, og da det blev sat ind vaaben. Han fant det derfor heldigst at skjule sig. Han hadde opholdt sig i kjælderen hele tiden siden. Gutten fik mat og blev sendt til køis. Efterforskningen begynte lørdag. Hele dagen gik med til at avhøre den konstituerede bestyrer Brekke. 

Det militære vakthold blev som før meldt, inddratt lørdag morgen. Imidlertid blev det senere paa dagen atter anmodet om militær assistance. En av de arresterte gutter hadde faat haandjernene av sig. De 4 arresterte gutter, der antoges at være hovedmænderne i optøierne, er 17-18 aar gamle, kraftige og spændstige. De er idag efter bestyrerens anmodning, overført fra Bastø til herværende fængsel. Efterforskningen fortsætter idag under læedelse av politiassistent Treider med assistance af lensmannsbetjenten i Borre.

Det tjener ikke til nogen at føle begivenheterne på Bastø rebucert. De oplysninger, vort blad har meddelt, er nøgterne beretninger om, hvad der er foregaat. Hvilke forholdsregler man vil træffe mot hovedmænderne i affæren og for mulig at avværge lignende katastrofer for fremtiden, faar være det samme; men kjendsgjerninger bør ikke føles gjort mindre, end de i virkeligheten er. 

Uten tvil var det 3 konstabler blit drevet til sjøs ved stenkast av gutteflokken hvis ikke torpedobaaten var kommet i det beleilige øieblik og ved et par skarpe flammeskud hadde vist gutterne, at den hadde magten. Det tjener til intet at føle dette skjult. Optøierne var saa alvorlige som vel mulig, hva der ogsaa er politimesterens mening. Forrige gang det ble sat ild paa laaven, blev det kun siktert en diciplinær straf. 

Denne gang kan dette neppe være nok. Hovedmanden for optøierne denne gang er over 18 aar. Han var blikkenslager-lærling i Kristiania, da han blev anbragt paa Bastø for nogen maaneder siden. Naar efterforskningen er færdig, gaar saken til statsadvokaten og derefter til Kirkedepartementet. Fængslingskjendelse over de 4 hovedmænd vil bli avsagt i eftermiddag.

Tilbake ] Ett nivå opp ] Neste ] [ Toppen av siden ]

 

Copyright: Borre Historielag, Borreminneredaksjonen
Vevutgave: Høgskolen i Vestfold i samarbeid med Borre Historielag
Borreminne hovedside